En varmere Gudenå

 
 


Tange Sø er den nederste sø på Gudenåen - et kunstigt opstemmet vandkraftmagasin, hvis eneste opgave er at levere vand til Tangeværkets turbiner, der siden genererer en beskeden elproduktion. En produktion, der var vigtig for landets strømforsyning, da værket blev bygget i 1920‘erne, hvor elektricitetens udbredelse endnu var begrænset. Men en produktion, der 100 år senere og set med vore dages øjne er forsvindende lille.


Tange Sø ligger som vandkraftmagasin åben og eksponeret for solen. Da store dele af søen er lavvandet, stiger vandtemperaturen uundgåeligt. Det så man her i forsommeren 2018, hvor vandtemperaturen i Tange Sø nåede 25 grader allerede den 3. juni. Samme dag var vandtemperaturen i den vestvendte Skjernå blot 16 grader.


25 grader er en unaturligt høj temperatur for et dansk vandløb - godt hjulpet på vej af tilsvarende, men langt mindre vandkraftsøer længere opstrøms i det store Gudenå-system, som også bidrager til opvarmningen. Laksefiskene må da opsøge steder med koldere vand for at overleve. Hvis det ikke lykkes, dør de. Flere steder i Gudenåen nedstrøms Tangeværket sås da også døde eller døende laks først i juni.


Temperaturer ret meget over 20 grader er i sig selv kritiske for de fleste laksefisk. Bedre bliver det ikke af, at vandet ved stigende temperatur kan indeholde mindre ilt. Og netop et højt iltindhold er kritisk for alle laksefisk, der med stigende vandtemperatur samtidig bliver mere sårbare over for svampeangreb. De ses som store hvide skjolder på de angrebne fisk.



Grafen herover viser, at vandtemperaturen i Tange Sø allerede den 3. juni 2018 nåede kritske 25 grader. Det er en temperatur, der i sig selv er dødbringende for koldtvandselskende og iltkrævende laksefisk som laks, havørreder og helt.


https://www.facebook.com/slipgudenaaenfri/

www.swebbe.updog.co




Måske er det netop de høje vendtemperaturer i den kunstige Tange Sø, der hår fået Tangeværket til at barsle med ideen om at gøre søens vand til kilde for fjernvarme til den nært beliggende Bjerringbro by. I hvert fald har man netop præsenteret et projekt, hvor varmevekslere installeret i værkets turbiner skal trække varme ud af søvandet.


I snart 100 år har det omdiskuterede Tangeværk leveret strøm fra sine gamle turbiner. Dette i en opstemning, der deler landets længste vandløb, Gudenåen, i to skarpt adskilte dele. Vandrefisk kan ikke eller kun vanskeligt passere opstemningen, der samtidig har ødelagt Gudenå-laksens vigtigste gydepladser. De ligger i dag på bunden af Tange Sø - dækket af et tykt slamlag.


Tangeværkets berettigelse har siden starten været produktion af elektricitet via vandkraft. Produktionen er dog minimal set med vore dages øjne, og i de seneste mange år har værket kun kunnet løbe rundt på grund af millionstore statslige tilskud.


Tangeværkets dage er ved at være talte, men værkets ledelse kæmper hårdt for sin fortsatte eksistens. EU’s Vandrammedirektiv banker på døren og kræver en snarlig afgørelse. Som det er i dag, lever Gudenåen ikke op til direktivets krav om en “god økologisk tilstand”. Det sørger det kunstige vandmagasin med det misvisende navn Tange Sø alene for. Der er ikke fri passage for vandrefiskene. Hverken opstrøms for gydefiskene eller nedstrøms for ungfiskene.


Våde varmevekslerdrømme


Nu har Tangeværket så barslet med en ny idé til forlængelse af pinen. Nu vil man i stedet for strøm fra turbinerne forsyne den nært beliggende Bjerringbro by med fjernvarme fra varmepumper, der installeres i de gamle turbinekamre.


Den varmeenergi, som varmepumpeanlægget afsætter i fjernvarmekredsen, fås fra vandet fra Tange Sø. Det er den energi, som varmevekslerne i Tangeværkets turbinekamre skal trække ud af vandet. I princippet som i de velkendte jordvarmeanlæg.


Energi fra vandet i Tange sø bliver i turbinekamrene overført til varmepumpen, idet vandets temperatur får kølemidlet i de installerede fordampermoduler til at koge. Ved almindeligt atmosfæretryk koger vand ved 100 °C. Ved at vælge CO2 som cirkulerende medie vil dette bringes til kogning selv ved en temperatur, som ligger væsentligt under søvandets.


Når CO2 koger, skifter det fase fra væske til damp. Dette faseskift optager derved energien fra vandet. Den fordampede kuldioxid afleverer nu sin varme til ammoniak (NH3) i en såkaldt mellemveksler, hvorefter varmen fra NH3 bruges i en varmepumpe, der leverer varmt vand til fjernvarmeanlægget.


Tangeværket har allerede fået tilladelse til at starte et forsøgsanlæg op – af den altid velvilligt indstillede Viborg kommune. Varmen fra det påtænkte fuldskalaanlæg skal siden i en 7,5 km lang rørledning ledes til fjernvarmeanlægget i Bjerringbro. Tilladelsen er blevet appelleret til Naturklagenævnet af flere organisationer, som mener, at projektet er så omfattende, at det vil kræve en såkaldt VVM-undersøgelse.


Naturklagenævnet har imidlertid svaret tilbage, at en kostbar VVM-undersøgelse ikke er påkrævet. Men én ting er sikker: Et sådant anlæg opfylder heller ikke de krav, som Vandrammedirektivet stiller til en “god økologisk tilstand”. Det fastholder blot status quo.




“Genopret Gudenåen” - v. Peter Fosgerau - Nedergårdsvej 4 - 8881 Thorsø

Mobil 2637 1904 - Mail: kontakt@genopret-gudenåen.dk


Tilbage til indholdsfortegnelsen




“Genopret Gudenåen” er et samlingssted for foreninger og enkeltpersoner, der alle arbejder for, at

Danmarks længste vandløb og eneste flod kan få sit naturlige løb tilbage.

Så åen kan flyde uhindret og fiskene vandre frit.


Alle indlæg står for de enkelte forfatteres egen regning.

Teksterne må frit citeres og anvendes

mod behørig kildeangivelse.

 

Vandvarmer og varmeveksler