Vandløbskvalitet

 
 


Vi skal ikke mange årtier tilbage, førend man i dagspresen kunne se flotte farvefotos af en blodrød Gudenå – farvet af affald fra slagteriet i Bjerringbro. Det var billeder som dem, der for alvor satte gang i debatten om Gudenåens fremtid – som vandåre eller spildevandskanal.


Vandkvaliteten


Heldigvis vandt miljøet, som endda i 1973 fik verdens første miljølov at have de smukke ambitioner i. Disse udmøntede sig i årelange og millionstore investeringer i de dengang 4 amter og 35 primærkommuner, som Gudenåen gennemløb.


Blandt de mest imponerende og enkeltstående tiltag var rensningsanlægget ved Søholt, som ved sin åbning i 1976 var Europas mest avancerede – med såvel mekanisk som biologisk og kemisk rensning af spildevandet fra Søhøjlandet.


Vandkvaliteten i Gudenåens mange søer rettede sig dog ikke med det samme. Årtiers ophobning af fosfor i bundsedimentet sørgede for årligt tilbagevendende algeblomst med uklart vand og efterfølgende iltsvind ved bunden.


Men i 2006 skete der for alvor noget, som ændrede på dette. Det år kom nemlig den invasive vandremusling Dreissena polymorpha til Gudenå-systemet. Først blev den opdaget i Knudsø, hvorfra den bredte sig til resten af systemet. Med den måske tvivlsomme sidegevinst, at vandet nu er klarere end nogensinde. Og da man ikke kan adskille å, sø og fjord, er det klare vand slået igennem alle steder.


Det klare vand giver vandplanterne optimale betingelser, hvilket har fået grøden i vandløbet til at vokse og vandstanden til at stige. Med det uheldige resultat, at der nu er behov for øget grødeskæring i åen, hvis vandstanden skal holdes nede – hvis Gudenåen ikke skal gå over sine bredder en større del af året end tidligere.




Vandløbskvaliteten


Er vandkvaliteten i Gudenåen således bedre end i mange år, så halter det stadig med vandløbskvaliteten – de fysiske rammer for vandløbet. De fleste større opstemninger og vandringshindringer er allerede fjernet, men én mangler stadig – den største og mest kontroversielle af dem alle: Tangeværket.


Siden bygningen i 1924 har Tangeværket delt Gudenåen i to og effektivt hindret laksene adgang til deres sidste naturlige gydepladser. Med det uundgåelige resultat, at Gudenå-laksen blev endegyldigt udryddet sidst i 1920’erne.


Trods flere fisketrapper deler Tangeværket stadig Gudenåen i to skarpt adskilte dele, som laksefiskene kun i begrænset omfang kan veksle imellem. Og laksenes vigtigste gydepladser ligger stadig på bunden af Tange Sø – begravet under et tykt mudderlag.


Forkæmpere for vandmiljøet i Gudenåen sætter nu deres lid til EU, som med rod i Vandrammedirektivet fra 2000 vil sikre sundere vandøkosystemer og en bæredygtig udnyttelse af samme. En regulær fjernelse af den kunstige Tange Sø kunne blive en mulig konsekvens heraf.

Men trods 15 år på bagen er udmøntningen af Vandrammedirektivet og dermed kampen om vandmiljøet i Gudenåen kun lige begyndt. Gudenåens fremtid er fortsat helt uafklaret.


Lokalt kæmpes der på alle fronter og med alle midler for at bevare søen.


© 2015 Steen Ulnits


Denne artikel blev bragt i august-nummeret af Biologforbundets blad “Kaskelot”.

Det var udgave #206-2015. Dette er anden del.


Tegninger: Margit Sørensen


Lokalhistorisk arkivfoto:

Pramdragerstien







Ovenstående illustration viser, hvordan Gudenåens laksebestand forsvandt helt efter anlægget af Tangeværket i 1920-24. Sidste Gudenå-laks blev fanget i 1928.

Så blev der stille i landets længste vandløb.


Gudenåens havørredbestand halveredes blot, da havørreden har halvdelen af sine gydepladser i tilløb til Gudenåen nedstrøms Tangeværket.

Med Lilleåen som det vigtigste.




“Genopret Gudenåen” - v. Peter Fosgerau - Nedergårdsvej 4 - 8881 Thorsø

Mobil 2637 1904 - Mail: kontakt@genopret-gudenåen.dk


Tilbage til indholdsfortegnelsen




“Genopret Gudenåen” er et samlingssted for foreninger og enkeltpersoner, der alle arbejder for, at

Danmarks længste vandløb og eneste flod kan få sit naturlige løb tilbage.

Så åen kan flyde uhindret og fiskene vandre frit.


Alle indlæg står for de enkelte forfatteres egen regning.

Teksterne må frit citeres og anvendes

mod behørig kildeangivelse.

 

Vandkvalitet og vandløbskvalitet

Et mere end ti km langt kunstigt omløbsstryg langs en mere end ti km lang kunstig vandkraftsø. Det er, hvad mange politikere ønsker. Den oprindelige Gudenå vil da stadig ligge på bunden af Tange Sø. Pris:

100+ millioner kroner...

Vandkraftmagasinet Tange Sø opstod, da man i 1920‘erne byggede en dæmning og stemmede Gudenåen op. Langsomt fyldtes søen, mens åen oversvømmedes. I dag ligger Gudenå-laksens vigtigste gydepladser således på søens bund - under et tykt slamlag.