Tørre tal om et vådt værk

 
 


Er man udenbys, kan det være svært at fortå, hvad Tangeværket egentlig er for en størrelse. Vi har derfor her samlet en række nøgletal om værkets baggrund, dimensioner og indretning:


Tangeværket har hidtil været drevet på baggrund af en koncession meddelt efter Tangeloven, der daterer sig tilbage til 1918. Tangeloven havde oprindeligt en tidsbegrænsning på 80 år, men er efterfølgende blevet forlænget af tre omgange.


Folketinget vedtog den 12. december 2013 ved lov at ophæve den oprindelige Tangelov og fjernede derved det grundlag, som Tangeværket hidtil havde været reguleret efter. Det skete under daværende miljøminister Ida Auken - dengang Socialistisk Folkeparti, i dag Radikale Venstre. Tangeværkets drift skal efter Tangelovens ophævelse reguleres efter gældende miljølovgivning.


Som følge af denne lovændring søgte Gudenaacentralen den 2. april 2014 om tilladelse til at indvinde overfladevand fra Gudenåen til produktion af elektricitet på Tangeværket. Ansøgningen var en videreførelse af den eksisterende drift, og den blev imødekommet.


Tangeværket er et traditionelt vandkraftanlæg med dæmning og tilhørende vandmagasin. Opstemningen har en faldhøjde på mellem 8,5 m til 10 m afhængig af vandføringen:

Materiellet


Anlægget har 3 x 2 dobbeltvirkende Francis turbiner med horisontal aksel, der driver 3 synkrongeneratorer med en mærkeeffekt på hver 1.400 kW og en mærkespænding på 10,5 kV. Strømmen leveres til det kollektive elnet på 10,5 kV niveau via EnergiMidts 60/10 Station Tange.


Tangeværkets kapacitet er en vandføring på maksimalt 83 m3 i sekundet. Ifølge Tangeværkets tekniske dokumentation har der i perioden 2004-2014 været en maksimal vandføring ved Tangeværket på 72 m3 i sekundet.


Indvindingsstedet er beliggende på matrikel nr. 19a, Tange By, Højbjerg. Herudover hører en række matrikler til selve vandreservoiret tilhørende Tangeværket (Tange Sø og Gudenå).


Det såkaldte flodemål for opstemning af Tange Sø er fastsat til 13,57 m DVR90. Lavest tilladeligt vandspejl i søen er fastsat til 12,57 m DVR90.


Hoveddæmningen går fra Tange Søs nordøstlige hjørne mod vest, til den rammer indløbskanalens østlige side. Dæmningslinjens længde er ca. 650 m. Dæmningens tværprofil er således, at kronbredden er 10 m og kronekoten er +16, altså 2,4 m over højeste vandstand.


Frislusen


Frislusen er indbygget i spærredæmningen over det gamle Gudenå-leje og benyttes primært som aflastningsbygværk under ekstrem afstrømning. Slusen består af en 10 m bred åbning delt i 4 mindre slug. Hvert slug er forsynet med tophængt skodde.

Bundkoten i frislusen er placeret i kote 10,80 m DNN. Afløbet fra frislusen er ca. 460 m langt og udgøres af det gamle Gudenåleje. Det løber sammen med Gudenåen ca. 65 m nedenfor kraftværket. På grund af driften af Tangeværket er det meget sjældent vandførende i hele sit forløb.


Tilløbskanalen er ca. 370 m lang med en bredde på 50 m. Indløbskanalen har dæmninger på både østlig og vestlig side.


Lige siden bygningen af Tangeværket og opstemningen af Gudenåen til Tange Sø har der eksisteret en fisketrappe, som skulle tillade vandrefisk som laks og havørred at passere opstemningen. Så fiskene kunne nå de livsvigtige gydepladser længere opstrøms.


Men trappen fik ikke vand nok til at kunne fungere ekkeftivt. For jo mere vand man lod løbe gennem fisketrappen, desto mindre vand kunne der samtidig løbe gennem turbinerne - med nedsat strømproduktion til følge.


Fisketrappen


I tilgift til den oprindelige ikke-fungerende fisketrappe, som siden er skiftet ud til mindre dysfunktionelle konstruktioner end den oprindelige, kom så problemet med selve Tange Sø:


Dels dækker søen over de vigtigste af laksenes naturlige gydepladser, som i dag ligger begravet under et metertykt slamlag på søens bund.


Og dels maltrakterer de roterende turbineblade størsteparten af de ål, som forsøger at komme igennem værket på deres vandring. De overlever ikke turen.


Endelig tager søens bestand af gedder, sandarter og knuder op mod 80-90% af de nedtrækkende ungfisk af laks og havørred. De når aldrig havet.


Mere om fisketrappen i en kommende artikel.





“Genopret Gudenåen” - v. Peter Fosgerau - Nedergårdsvej 4 - 8881 Thorsø

Mobil 2637 1904 - Mail: kontakt@genopret-gudenåen.dk


Tilbage til indholdsfortegnelsen




“Genopret Gudenåen” er et samlingssted for foreninger og enkeltpersoner, der alle arbejder for, at

Danmarks længste vandløb og eneste flod kan få sit naturlige løb tilbage.

Så åen kan flyde uhindret og fiskene vandre frit.


Alle indlæg står for de enkelte forfatteres egen regning.

Teksterne må frit citeres og anvendes

mod behørig kildeangivelse.

 

Tangeværket i tørre tal

Vandkraftmagasinet Tange Sø opstod, da man i 1920‘erne byggede en dæmning og stemmede Gudenåen op.


Langsomt fyldtes søen, mens åen oversvømmedes.


I dag ligger Gudenå-laksens vigtigste gydepladser således på søens bund - under et metertykt slamlag.

Vandkraftmagasinet Tange Sø

Gudenåen

Tangeværket

Vandstanden falder op mod 10 meter gennem den godt 10 kilometer lange vandkraftsø.

Den oprindelige Gudenå

Den kunstige Tange Sø