Fisketrappen ved Tange

 
 


Tangeværket har hidtil været drevet på baggrund af en koncession meddelt efter Tangeloven, der daterer sig tilbage til 1918. Tangeloven havde oprindeligt en tidsbegrænsning på 80 år, men er efterfølgende blevet forlænget af tre omgange.


Folketinget vedtog den 12. december 2013 ved lov at ophæve den oprindelige Tangelov og fjernede derved det grundlag, som Tangeværket hidtil havde været reguleret efter. Det skete under daværende miljøminister Ida Auken - dengang Socialistisk Folkeparti, i dag Radikale Venstre. Tangeværkets drift skal efter Tangelovens ophævelse reguleres efter gældende miljølovgivning.


Opstemningen ved Tangeværket har siden anlægningen udgjort en hindring for vandrefisk i Gudenå-systemet, der er Danmarks længste. Det er især laks og havørred, der har måttet bøde for etableringen af Danmarks største vandkraftværk.


Laksebestanden blev udryddet helt ved etableringen af Tange Sø, som den dag i dag ligger, hvor den oprindelige Gudenå-laks havde sine sidste og vigtigste gydepladser. De ligger i dag begravet under et metertykt slamlag. Havørredbestanden, som havde halvdelen af sine vigtigste gydepladser beliggende i tilløb til Gudenåen nedstrøms Tange Sø, blev derfor kun halveret.


Allerede ved bygningen af Tangeværket i 1920‘erne var man klar over problemet. Derfor anlagde man en beskeden fisketrappe, som skulle tillade laks og havørreder at passere opstemningen ved værket. Trappen kom imidlertid aldrig til at virke, da man kun tillod 20 liter vand i sekundet at passere igennem den. Trappen havde så ringe en vandføring, at fiskene hverken kunne finde den eller ville benytte den.




Introbilledet viser fisketrappens udløb nedstrøms gitterværket ved Tangeværkets turbiner.

Billedet herover viser første hvilebassin og det smalle indløb til anden etape.




Derfor byggede man en ny trappe i 1980, og man fik endda en udenlandsk specialist med flere velfungerende fisketrapper bag sig til at designe den. Men ak. Da man så hans bud på en ny Tange-trappe, skred Tangeværkets bestyrelse ind og reducerede vandføringen til en brøkdel af, hvad specialisten havde anbefalet. Ellers ville trappen jo bruge alt for meget vand, som ikke kunne løbe gennem turbinerne og dér generere elektricitet, indtægter og tilskud.


Den nye fisketrappe fik derfor kun en vandføring på 150 liter i sekundet. Meget mere end den oprindelige, ganske vist, men stadig alt for lidt i forhold til Gudenåens middelvandføring på 21.000 liter i sekundet. Fiskene følger deres natur og hovedstrømmen - de lader sig ikke lokke af sølle 150 liter. Det er mindre end 1 % af Gudenåens vandføring.


Men Tangeværkets beslutning stod ved magt, og den nye fisketrappe kom derfor heller ikke til at fungere. Opgangsfiskene stod stadig med hovederne oppe i det brusende vand fra turbinerne - ude af stand til at passere opstemningen og nå frem til mulige gydepladser længere opstrøms. Den ringe vandføring gennem trappen kunne og kan slet ikke lokke store laks og havørreder til at vælge den vej.


I 1993 blev der ganske vist bygget et risteværk, som fysisk skulle holde fiskene væk fra det fossende vand under turbinerne og samtidig lede dem ind i fisketrappen. Man forsøgte sig også med elspærringer, der skulle udnytte den skræmmeeffekt, som kendes fra elektrofiskeriet.


Men lige lidt hjalp det. Ind imellem må ristene nemlig tages op og renses for blade. Og straks smutter de ventende laks og havørreder forbi - op til turbinerne.



Helt oppe under turbinerne holder de laks og havørreder til, som har passeret gitterspærringen, og som ikke har ønsket at benytte fisketrappen.




Rent hydraulisk fungerer fisketrappen, og den benyttes hyppigt af især skaller og brasen. De tiltænkte laks og havørreder lader sig derimod ikke lokke til at bruge trappen i det ønskede omfang. De kræver ganske enkelt en større vandføring end den, de finder i trappen.


Året før risteværket blev bygget - i 1992 - havde det daværende fiskeriministeriums biologer konkluderet, at der ikke ville kunne etableres en naturlig laksebestand i Gudenåen, så længe Tange Sø ligger på laksens sidste og vigtigste gydepladser.


Tange Sø ligger som tidligere nævnt på netop den del af Gudenåen, hvor denne har det største fald over den længste strækning. Hvor der under den stenede og grusede bund netop hersker ideelle forhold til gydning af laks, som fortrinsvis gyder i det store hovedløb. Modsat havørrederne, som gerne benytter de mindre tilløb til gydning. De to arter supplerer derfor hinanden på glimrende vis.


Senere undersøgelser viste, at de manglende gydepladser ikke var den eneste hindring. Man kunne nemlig dokumentere, at næsten alle ungfisk af laks og havørreder gik til i Tange Sø under deres nedtræk mod opvækstpladserne i havet. Her blev de ædt af søens rovfisk såsom gedder, sandarter og knuder.


80-90 % af de nedtrækkende ungfisk bliver således ædt under nedtrækket gennem Tange Sø. De når derfor aldrig havet, hvor de skulle have vokset sig store og kønsmodne, så de kunne vende tilbage og gyde selv.




Robert Storm Petersen (1882-1949) var en dansk kunstner og humorist. Han var en engageret lystfisker og miljøbevidst langt forud for sin tid. Her er hans opfattelse af fisketrapper, som var en moderne opfindelse på hans tid:






Tangetrappen fungerer således rent hydraulisk - i den forstand at fiskene fysisk kan passere igennem den. Det hjælper blot intet, hvis opgangsfiskene ikke vil bruge den. Og ikke kan finde egnede gydepladser efter en eventuel passage. Og når de nedtrækkende ungfisk efterfølgende går til under passage af den opstemmede sø.


Tangeværket er derfor pålagt såkaldte “kompensationsudsætninger” til afhjælpning af opstemningens skadelige virkning på bestanden af havørreder. Af uransagelige årsager blev værket ikke pålagt at kompensere for den laksebestand, der blev totalt udryddet ved etableringen af Tangeværket.


Læs mere i artiklen om “Pligtudsætningerne


Nedenstående illustration viser, hvordan Gudenåens laksebestand forsvandt helt efter anlægget af Tangeværket i 1920-24. Sidste Gudenå-laks blev fanget i 1928.

Så blev der stille i landets længste vandløb.


Gudenåens havørredbestand halveredes blot, da havørreden har halvdelen af sine gydepladser i tilløb til Gudenåen nedstrøms Tangeværket.

Med Lilleåen som det vigtigste.






“Genopret Gudenåen” - v. Peter Fosgerau - Nedergårdsvej 4 - 8881 Thorsø

Mobil 2637 1904 - Mail: kontakt@genopret-gudenåen.dk


Tilbage til indholdsfortegnelsen




“Genopret Gudenåen” er et samlingssted for foreninger og enkeltpersoner, der alle arbejder for, at

Danmarks længste vandløb og eneste flod kan få sit naturlige løb tilbage.

Så åen kan flyde uhindret og fiskene vandre frit.


Alle indlæg står for de enkelte forfatteres egen regning.

Teksterne må frit citeres og anvendes

mod behørig kildeangivelse.

 

Fisketrappe med vandmangel