Pligtudsætningerne

 
 


Gudenå Centralen, eller i daglig tale Tangeværket, har taget det frivilligt drevne dambrug, Gudenåens Ørredfond Skibelund, som gidsel i deres kamp for Tangeværkets fortsatte drift.


Tangeværket er en af de største spærringer og det største naturindgreb i Danmarks længste vandløbssystem, Gudenåen.


Da Tangeværket blev bygget, blev der etableret et vandreservoir. Der blev givet en tidsbegrænset tilladelse til reservoiret, hvorefter reservoiret skulle være tømt igen.


Som bekendt turde regering og Folketing ikke træffe den eneste rigtige beslutning, så reservoiret er der stadig, dog omdøbt til Tange Sø. Derfor er der ikke selvreproducerende fiskestammer af betydning i Gudenåen.


Ørredfonden har siden 1972 stået for Tangeværkets pligtudsætninger i samarbejde med værket. Dambruget i Skibelund bliver udelukkende drevet af ulønnede frivillige. Disse ildsjæle gør et stort stykke frivilligt arbejde for at sikre, at der er fisk til Tangeværkets pligtudsætninger - en ordning, der har fungeret upåklageligt indtil i år.


Regningen


Tangeværkets pligtudsætninger blev fastlagt til prisen for 500.000 stk. ørredyngel. I dag efter at Tangeloven er afskaffet, ligger pligtudsætningerne under vandløbsloven. I 2017-priser har DTU fastsat prisen på yngel til 0,35 kr. pr. stk. Hertil kommer et tillæg, da det er vildfisk, på 40 pct. Priserne tillægges moms, og beløbet ender så på max 306.250 kr., som Tangeværket skal betale.


DTU har bestemt, at Tangeværkets pligtudsætning i 2017 skal fordeles på: yngel 47.250 stk., 1⁄2 års 10.200 stk., 1 års 3.650 stk. og smolt 39.000. Med DTUs fastsættelse af prisen for årets udsætninger resulterer det i et beløb på 226.613 med moms. Dette er 79.636 kr. mindre end, hvad man reelt kunne kræve, at Tangeværket skulle betale.




Gudenåens Ørredfonds Dambrug har her i foråret sendt en regning til Tangeværket på 209.65,63 kr. Det var for den foretagne første udsætning. Denne regning har Tangeværket nægtet at betale.


Ørredfonden har pr. mail og mundtlige samtaler med formanden for værket rykket flere gange. Men uden resultat. Ørredfonden modtog endda en mail fra værkets advokat om, at de ikke havde tænkt sig at betale. Ørredfonden valgte derfor at starte en inkassosag.


Ledelsen og bestyrelsen i Tangeværket begår efter vor opfattelse et klart lovbrud. Et lovbrud der åbenbart har støtte hos både lokal- og landspolitikere, der alene ser på deres egne herlighedsværdier, når de skuer ud over søen.


Denne manglende betaling betyder, at situationen for fiskene i Gudenåen bliver endnu dårligere. Når de, der forestår udsætningerne, bliver nødt til at indgive inkassosager mod Tangeværket, viser det med al tydelighed, at der intet grønt er i Tangeværkets reelle indhold.


Spørgsmålene


- Hvorfor vil Tangeværket lige pludselig ikke længere betale for de pligtudsætninger? Er der en politisk baggrund, en skjult dagsorden?


- Hvorfor skal et lille dambrug, hvis eneste formål er at lave ørreder til pligtudsætningerne - og drevet af frivillig arbejdskraft - tages som gidsel i en sådan sag?


- Hvordan kan aftagerne af Tangeværkets ”grønne” el lægge navn til dette? - Hvor er det grønne i dette, når man ikke vil kompenserer for sine ødelæggelser i naturen?


- Hvor langt vil politikerne gå i deres støtte til Tangeværkets lovbrud? - Hvor lang tid vil de yde tilskud til disse ulovligheder?


- Skal fremtidens udsætninger basere sig på inkassosager mod Tangeværket?




Spørgsmålene vil nok ikke blive besvaret, men ikke desto mindre vil det i fremtiden være nødvendigt at vurdere, hvilke initiativer der skal iværksættes for at få Tangeværket til at leve op til sine forpligtelser. Gudenåens Ørredfond har kontaktet Fiskeridirektoratet under NaturErhvervsstyrelsen desangående.


Samtidig skal lokale fiskeriforeninger også overveje deres støtte til den fortsatte eksistens af spærringen af det vandløb, hvor de har deres foreningsvirksomhed. Med Tangeværkets holdninger kan det jo betyde, at der ingen fisk er at fiske efter eller fange.


Tangeværket har nu på falderebet oplyst, at de under protest vil betale regningen. Samtidig har de oplyst, at de ikke har tænkt sig at betale for de resterende udsætninger i 2017.


Så Gudenåens Ørredfond Skibelund bliver endnu engang taget som gidsel i et spil fra Tangeværket. Et spil, hvor værket forsøger at slippe fra sine forpligtelser.




Artiklen er publiceret i nummer 5-2017 af Ferskvandsfiskeribladet og gengivet her med forfatternes tilladelse. Artiklen er skrevet af Bjarne Bach og Hilmar Jensen.


Siden da har Tangeværket skiftet ejer. I dag er det forsyningsselskabet

Eniig, der ejer 99% af aktierne.


Eniig’s planer for Tangeværkets fremtid er pt. ikke kendt.

Men regningerne er nu betalt.




“Genopret Gudenåen” - v. Peter Fosgerau - Nedergårdsvej 4 - 8881 Thorsø

Mobil 2637 1904 - Mail: kontakt@genopret-gudenåen.dk


Tilbage til indholdsfortegnelsen




“Genopret Gudenåen” er et samlingssted for foreninger og enkeltpersoner, der alle arbejder for, at

Danmarks længste vandløb og eneste flod kan få sit naturlige løb tilbage.

Så åen kan flyde uhindret og fiskene vandre frit.


Alle indlæg står for de enkelte forfatteres egen regning.

Teksterne må frit citeres og anvendes

mod behørig kildeangivelse.

 

Gudenåens Ørredfond taget som gidsel!