Aarhus og Gudenåen

 
 


Aarhus ligger mellem Kattegat og Gudenåen, og begge betyder rigtig meget for byen.

Så hvad mener århusianerne, der skal ske med den kunstige Tange sø, som Gudenåen løber igennem?


EU's vandrammedirektiv skal opfyldes senest i 2028. Folketinget kommer til at træffe afgørelsen - forhåbentlig senest i 2020'erne - fire "Gudenåkommuner" vil give deres bud på en indstilling. Der kan borgerne nok komme med deres indsigelser. Men hvilken debat sker det på baggrund af?


Århusianere, som er lystfiskere, kano- og kajakroere, ornitologer, vandrere, museumsgæster, skolebørn, og mange andre gæster Gudenåen året rundt. Derfor har dens vilkår betydning også for dem. Og derfor er det vigtigt, at vi får en debat om, hvad der skal ske med Tange sø.

Jeg mener, at søen bør sløjfes og Ådalen reetableres som nationalpark og fredes. Vi får den bedste "natur" med "naturlig natur".


Danmark er verdens næstværste land med blot 8 procent Natura2000-areal. EU's gennemsnit er 18 procent, bevares, vi har ingen bjerge, men Holland har altså til sammenligning 13 procent. Alene det berettiger, at vi giver ådalen tilbage til naturen, sådan som det også oprindeligt blev besluttet.


Også henset til, at Aarhus engang i 1920'erne fik en væsentlig del af sin strøm fra Tange-værket. Man kan stadig se spor af det - blandt andet bygningen på Viborgvej 51-53 i Aarhus, hvor der er lavet boliger i en nedlagt transformatorstation.


Personligt vil jeg hellere padle i min kano og kajak på den naturlige å, der har et efter danske forhold kraftigt fald netop der, hvor Tange sø ligger. Præcis der, hvor laksens ynglepladser ligger begravet i mudder.




Borgere i Ans og Tange er naturligt nok fortalere for at bevare søen. Cowi m.fl. har lavet rapporter, hvor et omløbsstryg forsøges. Men alle må give fortabt, ingen af de kunstige løsninger vil opfylde EU's vandrammedirektiv.


At de helt lokale har veneration for søen, er naturligt nok, men de har altså kun fået den til låns i 80 år - fristen for at reetablere åløbet udløb i 2001 og er udsat flere gange af skiftende politikere, der ikke kan håndtere den varme kartoffel. Godt, vi så har EU til at stille - rimelige - krav. Krav, der er indfriet mange andre steder.


Hvordan kan man sikre, at debat og beslutninger sker med mest mulig kvalificeret viden? Det burde være et regionsrådsemne. Vi er 1,3 mio. mennesker, der bor rundt om Gudenåsystemet. Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund evner ikke at opretholde debatten - og det er nu, der er en brændende platform.


Hvad giver den bedste værdi for mennesker og naturen? Debatten kan tages mange steder, i partsindlæg, i kommunerne i hele regionen, i Danmarks Naturfredningsforening, sportsfiskerforbundet, blandt kano- og kajakroere, i vandrådene, i de øvrige landsdele.


Økonomisk koster Tange sø det danske samfund mange mio. kr. hvert eneste år. Op mod 50 mio. årligt, mener nogle. Meget tyder på, at den naturligste løsning - reetableringen - også er den, der er den økonomisk mest fordelagtige.


Det vil være ulykkeligt, hvis der blot indgås et kompromis uden nævneværdig diskussion, og beslutningen falder på et omløbsstryg uden om søen. Det vil ikke blive særligt interessant hverken for borgere eller turister, og dermed bliver økonomien såvel som naturen også fattig.


Da Søren Ryge bragte en særudsendelse tilbage i 1995, udstillede han en fastlåst politisk proces og et miljø, der kun tager skade. Eneste forandring siden da er, at vandremuslingen har indtaget Gudenåen og renser vandet for alger. Nu er vandet klart, og grøden vokser til gengæld eksplosivt og bidrager til oversvømmede arealer.


Borgerne - også i Aarhus - bør kunne påvirke beslutningsprocessen. Nok er vi ikke helt lokale, men alligevel har vi Gudenåen i baghaven. Det er nu, det gælder. Og kan vi have tiltro til, at kun fire Gudenåkommuner kommer med den indstilling til Folketinget, der tjener det danske samfund bedst?


Claus Pape




Læserbrevet blev bragt i Århus Stiftstidende den 4. december 2017


Claus Pape bor i Århus og er aktiv i Dansk Kano- og Kajakforbund, der umiddelbart er imod en tømning af søen. Det er Claus Pape som her erklæret ikke.




“Genopret Gudenåen” - v. Peter Fosgerau - Nedergårdsvej 4 - 8881 Thorsø

Mobil 2637 1904 - Mail: kontakt@genopret-gudenåen.dk


Tilbage til indholdsfortegnelsen




“Genopret Gudenåen” er et samlingssted for foreninger og enkeltpersoner, der alle arbejder for, at

Danmarks længste vandløb og eneste flod kan få sit naturlige løb tilbage.

Så åen kan flyde uhindret og fiskene vandre frit.


Alle indlæg står for de enkelte forfatteres egen regning.

Teksterne må frit citeres og anvendes

mod behørig kildeangivelse.

 

Gudenåen et nationalt anliggende - ikke et lokalt

Læserbrev: